Hvem er vi?


LE Camping er et af nordjyllands største og ældste campingcentre grundlagt i 1963 af Lorens Eriksen.

I januar 1997 blev forretningen overtaget af Søren og Ulla Mortensen som siden overtagelsen løbende har renoveret centret indvendigt og udvendigt. I 2001 blev centret udvidet med et nyt stort værksted, ekstra lagerplads, ny stor flisebelagt brugtvognsplads og ny flisebelagt nyvognsplads, således at forretningen i dag fremstår som en yderst moderne campingforretning med masser af flotte campingvogne - nye som brugte og masser af kvalitetsudstyr til campisten.

Vores værksted er ligeledes meget moderne med alle tekniske hjælpemidler. Vores montører er specieluddannede indenfor reparation af campingvogne. Alle vore montører er aut. F-gasinstallatører og værkstedet er DCU-testcenter og alt værktøj & udstyr er kontrolleret af CELF Kvalitetskontrol 1 gang årligt.

I 2006 tog vi vores nye skadecenter på Industrivej 3 i brug. Værkstedet er indrettet specielt til udbedring af skader på campingvognen såsom tagskader, skader på sideplader oma. I 2011 fejrede vi forretningens 50 års jubilæum  I september 2013 blev vi udnævnt til Årets Campingforhandler af Campingferie.dk og i 2017 fejrede Ulla og Søren deres 20 års jubilæum som campingforhandler.

Forretningen har forhandlingen af 3 tyske kvalitetsmærker: Dethleffs - som vi har haft forhandlingen af siden 1985, Hobby - som vi har haft forhandlingen af siden 1987 og Fendt  - som vi har haft forhandlingen af siden 2001.

Vi har også forhandlingen af den dansk producerede teltvogn Camp-let og den nye lille dansk designede Hero Camper.

Hos LE Camping er vi følgende medarbejdere:
  

I salgsafdelingen vil du møde:

Sælger og indehaver Søren Mortensen - Søren tager sig af salg af nye og brugte campingvogne fra Hobby, Fendt og Dethleffs. Søren har et stort og indgående kendskab til alle 3 mærker og har en stor teknisk viden omkring produkterne.

Det er Søren der tager sig af skader til værkstedet og har kontakten til forsikringsselskaberne.

Søren er aut. F-gasinstallatør.


Sælger Rasmus Storch - ansat 2015 - Rasmus er vores unge sælger, som virkelig brænder for camping - og altid er god for en frisk bemærkning. Rasmus styrer hjemmesiden med nye og brugte vogne.  
På kontoret og i udstyrsafdelingen vil du møde:


Ulla Mortensen - Ulla tager sig af bogholderi og indskrivning af reparationer og skader til værksted samt bestilling af originale reservedele. Ulla tager sig også af salg af nye og brugte vogne, eksport af vogne, salg af trailere og campingudstyr.







Kirsten Gjerstad - ansat 2017 - Kirsten er i vores udstyrsafdeling og tager sig af salg af udstyr og bestilling af varer til butikken hos vores leverandører.  Endvidere sørger Kirsten for at butikken fremtræder pæn og inspirerende.
Marcus Jennerfjord - ansat 2014 - Marcus er vores medhjælp i butikken efter skoletid, weekends og ferier. Marcus hjælper med opfyldning af varer i butik samt ekspedition af kunder. Endvidere sørger Marcus for at værkstedet ser pænt og ryddeligt ud.


Charlotte Welzel Andersen - ansat 2012 - Charlotte arbejder på udvalgte dage og weekends samt ved særlige arrangementer som Åbent Hus osv. ved siden af hendes studie i Århus.

På værkstedet vil du møde:

Bjarne Jennerfjord - værkstedsleder - ansat 1997 - med speciale bl.a. i el-fejl, gas og Alde-varme. Bjarne er aut. F-gas-installatør.


Kell Kirk - montør (p.t. sygemeldt) - ansat 2005 - med speciale i alle slags skader på vogne, undervogn/bremser, gas samt nye/gamle Alde og Primus-fyr. Kell er aut. F-gasinstallatør.
Niklas Jungersen - montør - ansat 2017 - udlært automekaniker.
Jeppe Bæck Mortensen - montør - ansat 2017 - udlært tømrer.
Eivind Kristiansen - ansat 2013 - klargøring af nye og brugte solgte vogne og klargøring af brugte vogne til salg.
Seneste nyt
24.11.17
NYHED - fra Isabella
Opvaskestativ

Isabella Fozzils er skabt ud fra konceptet ”Think flat”,......
Kalender
2.11.17 - 30.1.18
Eftersyn -15% til alle DCU-medlemmer
Vi har følgende eftersyn:

DCU Gastest kr. 895,00
DCU Fugttest kr. 740,00
DCU...
LE Camping  |   Industrivej 13-15  |   9900  Frederikshavn  |   98 47 91 11   |   info@le-camping.dk